Vi har alle prøvet det, her kører du stille og roligt. Og pludseligt blinker der en lampe på instrumentbrættet! Hvad gør du? Er det ind til siden med det samme, eller er det okay at køre videre lidt endnu?

Biler er fyldt med alverdens teknologi, og det kan derfor være svært at tyde hvad de forskellige lamper betyder. Derfor har vi samlet en lille guide der kan hjælpe dig hvis uheldet er ude.

Olielampe

For at en bilmotor kan køre gnidningsfrit ned ad vejen, har den brug for olie. Det er derfor vigtigt altid at sørge for motorens olieniveau er i orden inden man kører ud i trafikken. Hvis olielampen lyser betyder det bilen har brug for en påfyldning. For at tjekke olieniveauet skal du først lade bilen stå stille i 15 min., så olien får lov til at løbe tilbage i reservoiret. Tjek derefter olieniveauet ved at stikke oliepinden i reservoiret og aflæs, og fyld på hvis det er nødvendigt.

Motorblink

Hvis denne lampe lyser betyder det, at der er opstået problemer med motoren. Det er ikke muligt at udlede hvilket problem det skulle være, ud fra denne lampe. Derfor anbefales det, at man søger et værksted med det samme. Hvis lampen derimod lyser rødt, skal bilen køres ind til siden med det samme, hvorefter vejhjælp tilkaldes.

Temperatur.png

Denne lampe indikerer, at dæktrykket er for lavt, og derfor skal pumpes. Dæktrykket er ikke kun vigtigt af sikkerhedsmæssige årsager, men et ordentligt dæktryk sparer også benzin. I bilens manual fremgår specifikationerne for biltypens dæktryk.

Temperatur

Lampen her advarer mod en for høj temperatur i motoren. Hvis lampen lyser, køres bilen indtil siden og kølerhjelmen løftes indtil lampen stopper. Undersøg derefter om det er nødvendigt at påfylde kølervæske. Hvis dette er tilfældet, vent da minimum 15 min. og vær forsigtig når dækslet løftes da det kan resultere i et springvand af varm kølervæske.

Håndbremsen

Det er en god idé at huske og trække håndbremsen når man parkerer sin bil. Men det er en endnu bedre idé at huske og slippe den igen inden man begynder at køre. Hvis du dog glemmer det, vil lampen her lyse og huske dig på det. Hvis lampen stadig lyser efter håndbremsen er sluppet, kan dette skyldes fejl på en eller flere af bilens bremsesystemer, og det anbefales at søge værksted.
Lys

Er der noget værre end at sidde en kold decembermorgen med en bil der ikke vil starte fordi lygterne ikke blevet slukket da man parkerede bilen? Så er det godt bilen har en advarselslampe der lyser, hvis lygterne stadig er tændt når motoren er slukket.

Benzin.png

Hvis den ovenstående lampe lyser er der sjældent mere end én forklaring, nemlig at dit brændstofniveau er for lavt, og du skal lede efter en benzintank. Hvis bilen tankes op, og lampen stadig lyser, anbefales det at tage bilen til et værksted for at undersøge hvad årsagen kan være.

Sikkerhedssele

I Danmark er det lovpligtigt at bære sikkerhedssele når man befinder sig i en bil, eller andet motorkøretøj. Det gælder både chaufføren og passagererne i bilen. Hvis en eller flere personer har glemt at tage deres sikkerhedssele på når bilen kører, vil lampen lyse for at gøre chaufføren opmærksom på dette.

Airbag.png

Hvis denne lampe lyser, betyder det, at der er opstået en fejl i enten airbag- eller selestrammersystemet. Dette kan skyldes mange ting, bl.a. kan en barnestol placeret på forsædet udløse denne advarsel. Under alle omstændigheder er det vigtigt at køre bilen til værkstedet og få en mekaniker til at lokalisere fejlen så du kan fortsætte sikkert på vejene.

Rød lampe?

De fleste af advarselslamperne i bilerne er farvekodet. Det betyder, at man mange gange kan aflæse farven på en lampe og handle derefter. Hvis lampen lyser orange betyder det, at du kan fortsætte din tur, men skal få løst problemet når du har mulighed for det. Hvis lampen derimod lyser rødt skal du stoppe din rejse med det samme, og få kontaktet vejhjælpen.

Har vi glemt nogle vigtige advarselslamper? Skriv gerne i kommentarerne og gør os opmærksomme på det. Kør sikkert!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Kategori

Geen categorie