Hvis du en dag bliver bilejer, er der mange forskellige ting, du skal holde styr på vedrørende bilforsikringen. Derfor har vi skrevet denne artikel, så du kan blive bedre klædt på vedrørende emnet og sørge for, at du ikke vælger en bilforsikring, der ikke imødekommer dine behov.

Artiklen er lavet i samarbejde med https://www.samlino.dk/bilforsikring.

vanroadtrip

Det grundlæggende

Det er vigtigt at have styr på det grundlæggende omkring bilforsikring, før man kan bygge yderligere viden ovenpå. Derfor starter vi med at beskrive, hvad en bilforsikring typisk består af – en ansvarsforsikring og en kaskoforsikring.

Ansvarsforsikringen er den lovpligtige del af bilforsikringen, og den dækker, hvis du gør skade på andre personer eller deres ting i forbindelse med en ulykke. Modsætningsvis dækker kaskoforsikringen skader, der sker på din bil i forbindelse med en ulykke. Yderligere dækker forsikringen også, hvis bilen bliver stjålet, hvis der bliver begået indbrud i bilen, eller hvis der bliver forårsaget hærværk. En ansvarsforsikring er et krav, hvorimod en kaskoforsikring er dit eget valg og derved en tilkøbsforsikring.

 

Udover de to ovenstående typiske forsikringer, så findes der også mange andre tilkøbsforsikringer – herunder kan der nævnes glasforsikring, vejhjælp og førerforsikring.

Prisen på bilforsikringen

Prisen på bilforsikringen kan variere meget – selv for den samme bilmodel. Dette skyldes, at bilen ikke er det eneste, som forsikringsselskaberne tager højde for, når prisen på forsikringen skal bestemmes. De ser nemlig på både på dig og bilen, når de vurderer risikoen for, at der sker en skade, og på baggrund af denne risiko fastsættes prisen.

 

Vedrørende bilen

Elementer såsom bilens pris, størrelse og motoren spiller en væsentlig rolle for forsikringen af din bil. Som regel vil en dyrere bil have en højere pris for forsikringen, da det vil være dyrere at erstatte og/eller reparere bilens forskellige dele.

Vedrørende dig

Når de forskellige forsikringsselskaber ser på dig i forbindelse med forsikring, bliver både din alder, bopæl, kørselsbehov og skadeshistorik bedømt. Vedrørende din egen alder vil det typisk være således, at jo ældre du er, jo mindre vil prisen blive, hvilket blandt andet er på grund af din erfaring som bilist.

Hvis du har en høj skadeshistorik, så vil prisen formentlig også være høj, da dette tyder på, at sandsynligheden, for at du får en skade, er højere. Anciennitet er desuden et andet ord for din skadeshistorik, som bruges af forsikringsselskaberne. I takt med at dit kørselsbehov stiger, vil man også forvente, at prisen på bilforsikringen vil stige. Dette er igen på grund af den øgede sandsynlighed for, at der forekommer skader, da du befinder dig længere tid på vejene.

 

Endvidere spiller selvrisikoen, du vælger, også en rolle for prisen på din bilforsikring. Hvis du vælger en høj selvrisiko, så vil prisen formentligt falde. Dette skyldes, at du tager en større økonomisk risiko i og med, at du betaler et højere beløb, hvis der skulle forekomme skader. Det omvendte vil typisk forekomme ved en lav selvrisiko.

 

Hvem dækker bilforsikringen?

Hvis du ejer bilen, men ikke selv benytter den, så skal forsikringsselskabet have det at vide. Dette skyldes, at det kan påvirke sandsynligheden for skader og derved prisen på din bilforsikring. Som regel gør det ikke en forskel, hvis det er din samlever eller ægtefælle, der benytter bilen – men tjek alligevel op med forsikringsselskabet.

Hold dog stadig øje med dine børn i tilfælde af, at de benytter bilen. Hvis du har børn, skal de skrives på policen, der er et andet ord for forsikringskontrakten, hvilket dog kan medføre en højere pris på bilforsikringen. Husk altid at give dit forsikringsselskab de korrekte oplysninger, da du i værste fald kan være uden forsikring, hvis uheldet rammer.

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Kategori

Geen categorie